Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere
Søgemaskine til stillingsopslag FORCA

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillingsopslag  ›  Informationer om stillingsopslaget

Erfaren og nytænkende It-løsningsarkitekt


Brænder du for spændende projekter og optimale teknologiske løsninger. Vil du arbejde med digitale medlemsdialoger, Robotics, Cloud, cybersikkerhed mv.? Kan du bygge bro mellem forretnings- og it-løsning og videre mellem it-løsning og it-drift – så er du måske vores nye kollega?
 

Din kommende hverdag

Vi søger en kompetent og kommunikerende It-løsningsarkitekt med resultater fra den finansielle sektor – meget gerne pensionsbranchen. Dit fokus er arkitektur, it-løsningsarkitektur, it-sikkerhed og teknisk implementering.

 

Som løsningsarkitekt i Forca er du med til at meddesigne og udvælge de bedste løsninger for vores kunder og deres medlemmer, samt til at tegne de store linjer og fastlægge de overordnede arkitekturmæssige retningslinjer og principper. Herudover har du også fingrene i vores konkrete implementeringer, og deltager som sparringspartner, driver og udførende part i vores opgaveløsning og i vores agile teams.

 

For at blive en succes i jobbet forventes det, at

  • Du udarbejder overordnet løsningsarkitektur – og har gjort det ofte og på forskellige typer af opgaver.
  • Du bidrager med teknisk løsnings- og arkitekturdesign samt ideer i forbindelse med analyse af større opgaver.
  • Du specificerer, modellerer og realiserer non-funktionelle krav til interne løsninger og eksterne systemvalg.
  • Du har viden om it-sikkerhed og erfaring med understøttende teknologier og løsninger.
  • Du driver tekniske projekter
  • Du ved, hvad der rører sig i teknologiens verden, og du følger aktivt og interesseret med.

 

 

   

Kompetent team med god stemning

Du bliver en del af en afdeling på 14 kolleger, hvor du kommer til at arbejde sammen med en enterprisearkitekt, en infrastrukturarkitekt og tre forretningsarkitekter. Jeres primære opgave er at tænke ”end to end”, tænke på tværs og samtænke forretning og It i optimale, digitale løsninger. I arbejder sammen med alle områder i Forca og med vores mange agile teams.

 

 

Nysgerrig, udadvendt med stærk faglig ballast

Vi forestiller os, at du har en uddannelse på kandidatniveau, samt flere års solid erfaring fra en lignende rolle i en finansiel virksomhed. Herudover taler og skriver du flydende dansk.

 

Du genkendes ved, at

  • Du er en visuel kommunikator. Du er god til dialog og kommunikation. Du forstår værdien af at lytte/forstå samt tale og illustrere visuelt
  • Du forstår at samarbejde. Du kan samarbejde med forskellige interessenter på tværs af organisationen. Du skaber en bred kontaktflade og inviterer til feedback
  • Du brænder for at være i et team. Du siger vi, men trækker din del af læsset. Du motiveres af den fælles løsning og forståelse.
  • Du styrer din hverdag. Du mestrer mange forskelligartede opgaver, som du løber i mål.
     

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. Hvis du har spørgsmål eller andet til stillingen, så kontakt endelig Anette Rasmussen på telefon 39454462 eller mail ar@forca.dk.