Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere
Søgemaskine til ledige stillingerFORCA

Du befinder dig her :  Startside  ›  Liste over stillingsopslag  ›  Stillingsoplysninger

Resultatorienteret Business Controller med fokus på relationer


Generelle oplysninger

Vi ønsker at udvikle vores økonomistyringsfunktion, og har derfor brug for en ihærdig, dygtig Business Controller. Kan du hjælpe os med at tilfredsstille organisationens behov for indsigt i egne data og performance – så skal du læse videre.

 

Du vil blandt andet skulle

• Understøtte ledelsens beslutninger med rapportering, sparring, indsigter, datadrevne svar og de udfordrende spørgsmål
• Være med til fortsat at udvikle vores økonomistyringsparadigme – vi vokser og det kræver til stadighed nye indsigter og beslutningsgrundlag
• Bidrage til at forstår og sikre data- og transaktionsspor – tillid til data og forståelse for sammenhænge er afgørende

 

 

Faglig- og datatung afdeling
Du bliver en del af en flad organisation. Stemningen og tonen er uformel. Du vil derfor i dit arbejde være i kontakt med mange forskellige kolleger på tværs af organisationen. Du kommer helt tæt på ledelsen, som du servicerer, sparrer med og ikke mindst udfordrer.

Vi er i forvejen to erfarne Business Controllere. Vi er den del af afdeling, som også består af forretningens finansielle controllere der leverer regnskaber og rapportering til såvel Forca som vores kunder, vores daglige økonomi driftsgruppe og vores udbetalingsteam.

 

Handlende og kontaktskabende analytiker
Din baggrund kan være mangeartet, men sandsynligvis akademisk. Du har 3-5 år erfaring med Business Controlling – gerne fra en finansiel virksomhed.

Du genkendes ved at:

 

  • Du virker ustoppelig.  Du jagter altid målet. Vores opgaveliste stopper aldrig. Den præmis kræver, at du handler med stor beslutsomhed og bliver ved trods vanskeligheder.  
  • Du kvantificerer og analyserer.  Din evne til at fortolke data og producere løsninger bliver basen for din succes. Du har stor erfaring som oversætter af data.
  • Du er ikke til at komme uden om.  Din stil er afpasset anmassende. Du skal agere Trusted Advisor, så dine sociale kompetencer er helt i top. Du bringer dig selv i spil – og bliver tilvalgt. 
  • Du overvinder forandringer.  Vi afspejler en turbulent omverden. Du formår – til stadighed – at tilpasse dig og dine metoder til en ny virkelighed. Du har erfaring med at hjælpe ledere med at forstå og tilpasse deres forretning. 

 

 

Spil med de største
Forca er outsourcingPartner for pensionsvirksomheder inden for medlems- og slutkundeservice, aktuarservice, fondsservice, it-service og økonomi- og regnskabsservice. På vegne af vores kunder servicerer Forca mere end 575.000 danske pensionsopsparere.

Vi er 278 medarbejdere, der optimerer serviceoplevelsen og effektiviserer forretningen. Det betyder ekstra pension til den enkelte pensionsopsparer.

Lad os høre fra dig
Send os din ansøgning. Har du spørgsmål eller andet til stillingen så kontakt endelig Økonomichef Jette Pihl Jensen på telefon 39 45 73 61 eller på mail jpj@forca.dk.