Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere

Back Office-specialist med tung værktøjskasse og mod på at udfordre


Forca er i en hastig udvikling på fondsområdet hen imod ensrettede og effektive processer. Vi søger derfor en dygtig Back Office-medarbejder med mod på at udfordre det bestående.

Din kerneopgave bliver afvikling, afstemning og bogføring af handler på vegne af vores kunder. Oveni dette forventer vi, at du kan bringe viden og vilje i spil sammen med resten af teamet. Målet er at vi sammen gør kundernes oplevelse endnu bedre.

 

 

   

Teamplayer med faglighed

Du bliver en del af Settlement & Reconcilliation, som er en del af Fund Operations. Settlement & Reconcilliation er et team på ni personer. Samlet udgør Fund Operations 23 personer. Vores kunders portefølje omfatter alle mulige instrumenter, og vi har mere end 600 mia. under administration.

 

Kan du sætte kryds ved nedenstående er du måske vores nye kollega:

 

  • Du kommer med en tung værktøjskasse. Bøgerne skal stemme – hver dag. Du formår, at bringe din faglighed i spil og forstår de underliggende elementer i finansielle transaktioner.
  • Du er konstruktiv og ikke bange for at blande dig. Først kommer din lyst til at involvere andre. Dernæst kan du ikke tie stille. Du bringer både teamets og dine egne synspunkter i spil.
  • Du er stærk på struktur. Du arbejder metodisk frem mod deadlines. Sikkerheden i dine leverancer glæder både kunder og kollegaer.
  • Dit glas er halvt fyldt. Vi har masser af udfordringer og strømliner løbende vores processer. Det gør ikke dig noget. Dine nære kollegaer taler med glæde om din optimisme.

 

Du har stor erfaring med Back Office-arbejde, muligvis fra en større bank. Vi bruger SimCorp Dimension i hele vores værdikæde, så det er en fordel med erfaring i dette.

 

 

Vores fælles udvikling

Vi arbejder stædigt på, at vores processer skal være så enkle og effektive som muligt og har du den rigtige profil, kan du kan få stor indflydelse på at tegne arbejdet med vores fremtidige processer.

 

Herudover bliver din hverdag fyldt med opgaver som:

 

  • Settlement.
  • Reconcilliation.
  • Omkostningsregistrering.
  • Bogføring.
  • Transaktionsregistering.
  • Leverance af regnskabsdata til forretningsområdet Økonomi.

  

I afdelingen fokuserer vi på klart definerede roller, procesorienterede strukturer og procesejerskab. Derfor er vores kompetencer og vidensdeling i centrum.

 

Vi glæder os til at høre fra dig, og vil løbende indkalde til samtaler. Du er velkommen til at kontakte Head of Fund Operation Nicolai Lillesø på telefon 61 22 75 07, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om jobbet.