Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere

Pensionsfaglig regnskabschef


Økonomifunktionen i Forca er inde i en spændende udvikling. Vi vil udvikle vores rolle fra et traditionelt fokus på tal og historik til også at have fokus på sparring med vores kunder om indhold, muligheder og performance. Vi vil bidrage til at sikre fortsat udvikling af kunders forretning og regnskabsrapportering. Kan du tage føringen på et kompetent team af financial controllere, og har du stort kendskab til regnskabsreguleringen for pensionsselskaber så læs videre.

Din kerneopgave er sikring af regnskabsmæssig compliance på pensionsområdet. Herunder at sikre optimal brug af regnskabsreguleringen, og en kort time-to-market på vores leverancer.


Yderligere forventer vi, at du og dit team arbejder på tværs af organisatoriske skel for at finde de bedste løsninger for Forca. Udover de financial controllere vil du få en lille gruppe, som arbejder med daglig drift af betalinger og transaktioner i reference. Du vil ligeledes bistå Økonomichefen med opgaver omkring kontrolmiljø og diverse administrative opgaver.

 

   

Stærk lederprofil med faglig ballast

Du bliver en del af Økonomi som består af en Økonomichef, en leder for Business Controlling og i alt 21 medarbejdere. Du vil få 7 af disse medarbejdere i reference.


Din baggrund er fyldt med regnskab i pensionsbranchen. Enten stammer erfaringen en lignende stilling, fra din tid som financial controller eller som revisor.

 

Du bliver en succes, hvis du kendes ved at:

 

  • Du er ekspert. I hvert fald indenfor regnskabsreguleringen for pensionsbranchen. Den viden er du god til at vedligeholde og videregive. Det er en kernekompetence hos dig at forstå de bagvedliggende principper og sætte dem i anvendelse på tværs af leverancer og kompetencer.
  • Du er social. Gerne med et formål – du vedligeholder dit netværk, og kommer igennem med din dagsorden. Du taler ubesværet med både høj og lav.
  • Du er den fødte leder. Eller er vokset ind i rollen. Du har som leder truffet vanskelige beslutninger, har styret og koordineret aktiviteter og mennesker, bygget gode relationer til kunder og endelig har du motiveret højt uddannede specialister.
  • Du kan virke insisterende, men kun når det drejer sig om at sikre høj kvalitet i leverancer og at sikre overholdelse af rammer, forretningsgange og regulering. Og du insisterer samtidig på at løsninger skal kunne eksekveres i praksis.
  • Du afventer ikke, men får ting ført ud i livet. Du er altid parat til at investere energi i dine beslutninger og du har fokus på konstant at udvikle vores forretning på tværs af kunder og leverancer.

Regnskabsprocesser med tæt kundekontakt

Du bliver en del af en flad organisation. Stemningen og tonen er uformel. Du vil derfor i dit arbejde være i kontakt med mange forskellige kolleger på tværs af organisationen. Du kommer, sammen med vores kundeansvarlige financial controllere, tæt på vores kunders økonomifunktioner. Du servicerer, sparrer med og ikke mindst udfordrer vores kunder. Samtidig ser du de store sammenhænge, og du udvikler effektive løsninger. Alt sammen i tæt samspil med øvrige afdelinger i Forca samt Økonomichefen.


Dit ansvar omfatter blandt andet at:

 

  • Skabe rapportering: sammen med kollegaerne udarbejder I regnskaber og rapportering for vores kunder. Du skal forholde dig kritisk til dine medarbejderes leverancer og sikre en høj færdiggørelsesgrad. Tillid, pålidelighed og samarbejde med vores kunder er afgørende.
  • Agere Trusted Advisor: med afsæt i den enkelte kundes særegne forretningsmodel og performance rådgiver du om fordele og muligheder i forhold til at anvende reguleringen. Du skaber gennem dit team en retvisende rapportering.
  • Opbygge nye løsninger, effektive processer og overholde governance: du arbejder hele tiden med best-ways-of-working og du stræber efter at forbedre vores processer og produkter. Dit overblik, din forretningsmæssige forståelse for pensionsbranchen og din indsigt i reguleringen vil blive efterspurgt af både dine medarbejdere og vores kunder.
  • Sætte Økonomi på landkortet: Du sikrer gode relationer og byder ind på tværfaglige problemstillinger i Forca i relation til kunderegnskaber og rapportering. Du skal med, når der diskuteres snitflader og E-2-E processer.

Spil med de største

Forca er servicepartner for pensionsvirksomheder inden for medlems- og slutkundeservice, aktuarservice, fondsservice, it-service og økonomi- og regnskabsservice. På vegne af vores kunder servicerer Forca mere end 640.000 danske pensionsopsparere.


Vi er 350 medarbejdere, der optimerer serviceoplevelsen og effektiviserer forretningen. Det betyder ekstra pension til den enkelte pensionsopsparer.

 

Lad os høre fra dig, så send os din ansøgning. Har du spørgsmål eller andet til stillingen så kontakt endelig Økonomichef Jette Pihl Jensen på telefon 40733085 eller på mail jpj@forca.dk.