Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere

Barselsvikariat i risikostyringsfunktion


Vores gode risikoanalytiker går på barsel, så vi mangler en god kandidat med stort drive til at arbejde med operationel risikostyring og gøre det relevant og nærværende for forretningen.

Din kerneopgave bliver at give organisationen forståelse og bevidsthed om håndtering af operationelle risici for at mindske risikoen for økonomiske tab, sanktioner eller tab af omdømme.

 

Yderligere forventer vi, at du deltager i det tværgående arbejde i afdelingen inden for compliance og business assurance.

 

   

Udviklende og kommunikerende teamspiller

Du har en kandidatgrad, eller er ved at afslutte din kandidatuddannelse. Din uddannelse er ikke det væsentlige - det er dine evner og interesser.

 

Vi leder efter en som:

 

  • Bliver forstået: Dine skriftlige og mundtlige evner skal gavne vores organisation, kunder, direktion og bestyrelse.
  • Har et stort drive: Du skal ud til dine kollegaer, hvor du ser og opsøger opgaver. Du sikrer at jeres opgaver bliver afsluttet.
  • Er undersøgende: Du forholder dig kritisk. Dokumenterer og fortolker data.
  • Er lidt af en perfektionist: Overholder deadlines. Følger procedurer.
  • Hviler i sig selv: Du står fast og udviser ro og selvtillid.
    Skaber fornyelse: Genererer ideer og udforsker muligheder.
     

Du har muligvis et par år erfaring med operationel risikostyring, alternativt har du masser af mod på at lære nyt. Måske har du erfaring med programmering af udtræk i SQL og/eller SAS.

Stor kontaktflade og indflydelse

Du skal arbejde i afdelingen Governance og Operationel Risikostyring.

 

Vi arbejder inden for bredde rammer, og da jobbet rummer en stor grad af frihed, vil du i høj grad kunne præge jobbets indhold og opgaver. Vores ansvarsområde spænder fra vedligehold og udvikling af risikostyringen til egentlig kontrol og en mere rådgivende rolle. Du får således god mulighed for at udvikle dine evner inden for operationel risikostyring samt sætte retning for vores arbejde.

 

Eksempler på konkrete opgaver kunne være:

 

Risikobehandling. Sammen med dine kolleger bliver du indgangspunkt for risikohændelser. Du sikrer at de bliver identificeret, analyseret og kvantificeret.

 

Rapportering. Du medvirker til systematisk opsamling af risikorelaterede hændelser. På denne baggrund udarbejder du rapportering. Rapporteringen foretages til kunder, direktion og bestyrelse.

 

Successen afhænger af dit mod til at udleve dit mandat og tage et tværgående ansvar.

 

Lad os høre fra dig

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send en ansøgning med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte afdelingschef Catharina Dreyer på tlf. 39 45 73 95.