Datadrevet Forretningsanalytiker



I Forca arbejder vi kontinuerligt på at blive mere og mere datadrevne og søger derfor en skarp forretningsanalytiker, som har lyst til at være med på rejsen og aktivt præge vores udvikling på dette område.

 

Hvis du kan genkende dig selv i følgende udsagn, er det lige netop dig vi mangler:

  • Du brænder for at arbejde med data og dataanalyse
  • Du har flair for udarbejdelse af indsigtsfulde og forretningsudviklende analyser og rapporter
  • Du kan fortælle historier med data

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. blive at

  • Sammenstille og analysere data, der giver input til optimering og udvikling af forretningen samt nye indsigter
  • Agere bindeled mellem forretning og udviklingsteams herunder kravstille og teste (nye) data
  • Evaluere medlemskampagner og -indsatser
    Lave deskriptive analyser af medlemmer og deres adfærd
  • Analysere og formidle udviklingen i udvalgte nøgletal
  • Visualisere og kommunikere nye indsigter og analyser til kunder, ledelse og medarbejdere, for at bringe data i spil

 

Alt sammen for at skabe værdi for vores kunder; PKA, Pædagogernes Pension og Lærernes Pension samt udvikle vores forretning.

 

 

   

Ligeværdig dialog i en uhøjtidelig afdeling

 

Du bliver en del af afdelingen for Datadrevet Forretningsudvikling. Vi er en uhøjtidelig afdeling bestående af ni kollegaer med godt humør og masser af humor, hvis kompetencer spænder bredt.
Vi understøtter forretningen og vores kunder med kvantitative og kvalitative analyser, evalueringer af diverse indsatser samt BI-rapporter og Dashboards. Derudover har vi stor viden om Forcas samlede databeholdning og arbejder proaktivt for hele tiden at optimere vores analytiske datagrundlag.

Vi har et tæt samarbejde med forretningen og de forskellige agile udviklingsteams – altid under ligeværdig dialog og med fagligheden i fokus.

Hvem er du:

 

Din baggrund kan være mangeartet, men du har formodentligt en baggrund inden for økonomi, matematik eller statistik. Du har erfaring med at arbejde med data på forretningssiden og har også gerne erfaring fra pensionsbranchen. Du er god til at bearbejde og analysere store datamængder og har godt kendskab til SQL. Vi udstiller vores rapporter i Power BI og erfaring med dette vil være et plus - og ellers vil du lære det undervejs. På sigt drømmer vi om at arbejde med Machine Learning og mere avanceret datamodellering,  hvis du har erfaring og/eller interesse for dette, vil det også være et plus.

 

Du kendetegnes ved at:

 

  • Du forstår data og kommunikerer præcist. Du elsker at undersøge, bearbejde, analysere og præsentere data. Du sætter en ære i at finde pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger. Du er vant til at kommunikere dine resultater på en letforståelig og præcis måde.
  • Du driver og påvirker opgaver. Du udviser beslutsomhed og gør tydeligt opmærksom på dine pointer. Du afklarer forretningskrav og kundebehov som en naturlig del af en opgave. Du har overblik og tager ansvar for, at aftalte opgaver kommer godt i mål.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.  Du værdsætter samarbejde og vidensdeling. Du formår at tænke helhedsorienteret og skabe overblik, og du kan begå dig i et – til tider – hektisk miljø med tæt samarbejde med interne og eksterne kunder.
  • Du er skarp. Gennem din faglighed kommer kvaliteten i fokus.

 

Lad os høre fra dig

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål eller andet til stillingen, så er du velkommen til at kontakte chef for Digital Forretningsudvikling og Datadrevet Forretningsudvikling, Nicholas Huth Skjoldborg Reim på mobil 26 71 55 75 eller Aktuar Mette Daugaard Zacho fra Datadrevet Forretningsudvikling på 20 60 58 67.