Log ind Login

Jeg har allerede et login til kandidatområdet

Log på kandidatområdet





Tilmeld dig Opret login

Klik her for at oprette kandidatområde.

 
Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere
Søgemaskine til ledige stillingerFORCA

Du befinder dig her : 

Hurtigt tænkende specialist til Collateral Management


Generelle oplysninger

Vi skal opbygge kompetence indenfor Collateral Management. Målet er implementering af kollateral for vores kunder i SimCorp Dimension, og efterfølgende arbejde med driften af dette. Vi søger derfor en kundeorienteret kollega snarest muligt.

Du skal:

• Være med til at opbygge afdeling og systemer så vi fremover kan håndtere kollateral
• Sparre med kunder og kolleger vedrørende udveksling af kollateral i SimCorp Dimension og Marginsphere.
• Følge op på Derivatporteføljer, eksponering og værdiansættelser, GMRA og CSA aftaler, MtM og MTA.
• Udvikle og optimere vores daglige drift.
• Sikre høj kvalitet i data, kontroller og processer.

 

Abstrakt tænkende entreprenør
Dit personlige afsæt er erfaring med lignende opgaver, og en finansiel eller akademisk uddannelse. Du har arbejdet med infrastruktur i fondssystemer, og har gerne specifikt kendskab til Marginsphere og SimCorp Dimension. Men er du den helt rigtige person til jobbet, sørger vi naturligvis for oplæring i systemerne.
Du befinder dig godt i en rolle, hvor du skal levere som en del af et team og samtidig skal håndtere relationen til vores kunders medarbejdere inden for investering og risikostyring. Som sparringspartner kan du både servicere og imødekomme kundernes behov og samtidig udfordre dem for at finde frem til de rigtige løsninger. Endelig lægger vi vægt på, at du selvstændigt styrer dine opgaver i mål, og at du trives i et miljø, hvor du bliver udfordret fagligt. Desuden har du gode mundtlige og skriftlige færdigheder i dansk og engelsk.

Som person er du dynamisk og har en analytisk tilgang til fondsadministration. Du bevarer det store overblik og har samtidig øje for detaljen. På toppen af denne solide kerne har du lyst og evne til at etablere professionelle relationer og skaber naturligt fornyelse i dit arbejde. Samtidig er du vellidt, har humor og et godt humør.

 

 

Fondsspecialister med bred og dyb viden
I afdelingen Fondsadministration er vi i alt 24 medarbejdere og vi håndterer back- og middle office opgaver for vores kunder. Vi har endvidere ansvaret for udviklingsopgaver, projekter, analyse, kundesparring og rapportering med udgangspunkt i SimCorp Dimension systemet. Vi har rygende travlt og får løbende nye opgaver fra vores eksisterende kunder og implementerer samtidig nye kunder i Forca – derfor søger vi en ny kollega.

Du bliver en del af en stærkt team på 15 dygtige og erfarne specialister i Operations og Analyse, som har det overordnede ansvar for transaktioner, rapportering samt værdiansættelse af vores kunders investeringsaktiver. Teamet arbejder endvidere med projekter, procesoptimering, afstemning, sikkerhedsstillelse, afkast-, performance- og risikoberegninger samt myndighedsrapportering.

Det foregår i tæt dialog med vores kunder - både den daglige drift samt implementering af nye instrumenter.

Du får en varieret og udfordrende hverdag, og et tæt samarbejde med dine fremtidige kolleger i afdelingen.
 

En stor aktør på pensionsmarkedet
Forca er en af de største udbydere af serviceydelser til pensionsselskaber. Vi agerer outsourcingpartner inden for medlems- og slutkundeservice, aktuarservice, fondsservice, it-service og økonomi- og regnskabsservice. På vegne af vores kunder servicerer Forca mere end 560.000 danske pensionsopsparere. Vi har specialiseret os i, at levere skræddersyet stordrift gennem agilt samarbejde. Vores kunder er store professionelle investorer med investeringsaktiver på tilsammen ca. 409 mia. kr.

 

 

Vil du vide mere?
Send os din ansøgning, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Ilm på tlf. 29 42 82 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.