Log ind Login

Jeg har allerede et login til kandidatområdet

Log på kandidatområdet





Tilmeld dig Opret login

Klik her for at oprette kandidatområde.

 
Ved at fortsætte navigeringen accepterer du brugen af cookies til identificering og tilføjelse til dine favoritter. Læs mere
Søgemaskine til ledige stillingerFORCA

Du befinder dig her : 

Engagerende, løsningsorienteret forretningsudvikler med økonomisk baggrund


Generelle oplysninger

Har du en stærk forståelse for økonomiprocesser, og kan du operationalisere strategien og engagere specialister? Forstår du, hvorfor nogle forandringer går i stå, og hvorfor nogle lykkedes? Så er det muligvis dig, som vi søger.

Du skal designe og eksekvere forandringer der

• Automatiserer transaktionsflow
• Forbedrer regnskabsleverancer
• Skaber værdiskabende processer
• Giver end-to-end fokus
• Skaber eksekveringsparathed i organisationen

 

Agil teamplayer med stærk forretningsforståelse
Dit afsæt er erfaring med lignende opgaver, bygget på en økonomisk uddannelse på kandidatniveau. Konkret skal du kunne:

Forstå økonomiprocesser: Din evne til at give indblik, og generere ideer, skal strømline processer og give en nemmere hverdag for kollegaer på alle niveauer. Du har tidligere arbejdet med lignende opgaver.

Drive udviklingsprojekter: Du engagerer mennesker, og du leder opgaver. Det gør, at vi når målene – også de svære. Du har erfaring med projektarbejde – gerne fra en agil organisation.

Oversætte strategi: Du bliver bindeleddet mellem økonomiafdelingens strategi og specialisternes eksekvering. Din baggrund gør, at du bevæger dig sikkert fra det strategiske til det operationelle niveau – og altid sammen med dine kollegaer.

Kommunikere forandring: Du skal både træde til i hverdagens svære situationer, samt kunne levere færdige præsentationer til ledelsen. Du har arbejdet struktureret med kommunikation og forandring – strategisk over det taktiske til det operationelle.

 

 

Økonomiafdelingens ambassadør
I Økonomi er vi omkring 50 kollegaer, som arbejder med alt fra fondsadministration, regnskab og controlling til risikostyring og facility management.

Du kommer til at arbejde på tværs af hele økonomiafdelingen, og med masser af grænseflader til resten af organisationen. Du vil referere til regnskabschefen.
 

En stor aktør på pensionsmarkedet
Forca er en af de største udbydere af serviceydelser til pensionsselskaber, og vi agerer som en professionel outsourcing partner for en række store pensionskasser og pensionsselskaber inden for medlemsservice, aktuarservice, fondsadministration og økonomi- og regnskabsservice.

Vi er ambitiøse og har høj trivsel og medarbejdertilfredshed. Vores kultur er uformel og uhøjtidelig med ligeværdig dialog på tværs af områder, anciennitet og status. Ambitionen er at skabe en af landets mest spændende arbejdspladser præget af talent, nyskabelse, entusiasme og faglig indsigt - til gavn for vores kunder og deres medlemmer.

 

 

Lad os høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jette Pihl Jensen på tlf. 39 45 73 61 eller på mail jpj@forca.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansøg snarest muligt, da alle ansøgninger behandles løbende.